Bergen, hvorfra Kong Haakon negtede ham at drage hjem. Han fik da med flere andre Landsmænd gjestfri Modtagelse af Biskop Arne[1]. Ogsaa den urolige islandske Biskop Gudmund af Hole (en af Islands Nationalhelgener) gjestede Bergens Biskop og fik Gaver af ham[2].
Ogsaa en bergensk Geistlig har ved denne Tid været anseet for en hellig Mand, uden at man nu veed mere om ham, end det blotte Navn. Det er Degnen Viljam, om hvem det i de islandske Annaler ved Aarene 1243–44 bemærkes, at hans Hellighed „kom op“ eller aabenbaredes (birtaðist) i Bergen. Senere omtales denne Mand, saa vidt vides, aldrig.
Arne I døde ifølge Annalerne 1256 og efterfulgtes af Peter (1257–1270). Denne havde først været Capellan hos sin Forgjænger og derpaa i hele ti Aar Biskop paa Færøerne[3]. For nu at blive Biskop i Bergen maatte hans Valg skee under den særegne Form, der i den canoniske Ret kaldes „Postulation“, det vil sige, at Capitlet maatte „postulere“ (udbede sig), at Paven vilde løse ham fra det Baand, hvormed han var knyttet til sin Domkirke (hvilket betegnedes under Billedet af et Ægteskab, hvorfor en Ring som bekjendt hørte til Bispeinsignierne), og forflytte ham til det nye Stift. Paven, til hvem Postulationen overbragtes af tre bergenske Kanniker, hvoraf to Magistre, udnævnte ham til Bergens Biskop 19de August 1257, men først efter at have erklæret Postulationen, uvist af hvilken Grund, for ucanonisk. Men dette var vistnok kun en Sædvane hos Paverne, som altid vilde lade sine Indrømmelser fremtræde som desto større Naadesbeviisninger. Han blev altsaa Biskop ved saakaldet Provi-
