Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/257

Denne siden er ikke korrekturlest

sion[1]. Man veed ellers ikke stort om Peter. Kong Haakon tog ham med sig paa Toget mod Skotland, og Biskoppen deeltog siden (i Forening med sin Eftermand) i Afslutningen af Freden i Perth (1266), hvorved Man og Suderøerne skiltes fra Norge.

En Brodersøn af Biskoppen, Erling, var 1282 Præst ved Bergens Mariakirke[2].

Peter døde ifølge Annalerne 1270.

VI.

Eftermanden Biskop Askatin (1270–1277) forekommer første Gang 1250, da han sendtes af Kong Haakon som Gesandt til Keiser Frederik II. Kort efter Nytaar 1251 spurgte han og hans Ledsager Aamunde i Venedig, at den berømte Keiser var død. De fristede siden den Modgang at kastes i Fængsel, men udløstes af Konrad IV og kom omsider hjem uden at have udrettet synderligt. Askatin betegnes her i Sagaen med Titelen Sira, altsaa som geistlig Mand, rimeligviis kongelig Capellan eller Hirdpræst. Navnet er udenlandsk; maaskee har han været en Frænde af en ældre Askatin, der var Abbed paa Hovedøen 1223 og har været antaget for Engelskmand[3]. Atter i 1261 møde vi ham som Gesandt, denne gang til Danmark i Anledning af Kong Magnus’s Frieri til Ingeborg af Danmark. I 1263 fulgte han Kong Haa-

  1. Dipl. Norv. VI. No. 31.
  2. Dipl. Norv. XII. No. 6.
  3. At han skulde være den samme Mand som hin Abbed, har vistnok været formodet af Lange, men er ligefrem umuligt. For ikke at tale om, at en Mand, der allerede var Abbed 1223, vilde være noget vel gammel til Biskop 1270, er det nemlig klart, at han ikke kan være den samme, der i Sagaen kaldes Sira. Havde han været Klostermand, maatte han være kaldet „Broder“.