den, saasom der gjerne var bestemt en Ydelse for vedkommende Afdødes Aartid, da Messer skulde holdes for hans Sjel. Narves Aartid var 26de Ootober[1].
Endnu findes et interessant Minde om Biskop Narve i det norske Rigsarchiv, nemlig nogle Levninger af hans Copibog. Den maa endnu i sin Heelhed have været til i det sextende Aarhundrede, da Absalon Pederssøn benyttede den, men saa maa den være kommen paa Vildspor, thi Brudstykkerne ere kun reddede derved, at de, som mange andre Haandskrifter fra vor Middelalder, have været benyttede som Omslag om Fogedregnskaber[2].
Endnu i den længste Deel af denne Biskops Regjeringstid havde Bergen været at betragte som den norske Konges egentlige Hjem og Residents. Her vare de blevne kronede og i den senere Tid ogsaa begravne. Bergens Biskop var vistnok den af alle Rigets Prælater, som hyppigst kom i Berøring med Kongehuset. Men ved Kong Haakon V’s Thronbestigelse forandredes dette Forhold i væsentlig Grad. Den nye Konge havde som Hertug længe resideret i Oslo og vedblev helst at leve der, hvilket nu ogsaa paa Grund af de jevnligere Berøringer med de to andre nordiske Riger maatte være bekvemmest. Han betegnede strax omslaget ved at lade sig krone i Oslo[3], og her blev han efter sin Død dyrket som Localhelgen. Bergen vedblev ganske vist at være Norges største Handelsstad og var fremdeles et Centrum for Vestlandet, Rigsraadsmøder og Bispemøder fandt ogsaa oftere Sted der,
