en indbringende Stilling, hvormed Kongen kunde forlene begunstigede Sincourister. Vi skulle senere faa Leilighed til at meddele, hvad der vides om disse Provster, af hvilke flere have spillet en ikke ringe Rolle og temmelig mange senere bleve Biskopper i forskjellige Stifter.
Netop fra den Tid, da Bergen, som vi have hørt, ophørte at være den egentlige Kongestad, og Biskopperne derfor efterhaanden mindre kom til at tage Deel i Statssager, fik imidlertid Stiftet efter hverandre tre Kirkefyrster, hvis Personligheder og hvis Regjering frembyder ikke liden Interesse.
Narves Eftermand blev Arne II. Som sædvanlig kjende vi ikke hans Æt og vide kun, at hans Fader hed Sigurd, og at Biskop Thord af Grønland var hans Frænde, men meget synes dog at tyde paa, at han og den Broder, som kom til at følge ham paa Bispestolen, ikke have været af ganske ringe Herkomst.
Det er vist ikke tvivlsomt, at Arne, skjønt der ikke tillægges ham Navn af Magister eller anden akademisk Værdighed, har studeret udenlands. Han maa have været en efter Omstændighederne lærd Mand. Dette fremgaar allerede af den forholdsviis betydelige Bogsamling, han har besiddet som Biskop, over hvilken hans Catalog endnu er til, fordelt i tre Afdelinger, Theologi, „Grammatik“ og oldnorske Sagaer og Lovbøger, en Bogsamling, hvoraf flere Dele siden gjennem Birgittinerne maa være vandret til Sverige[1].
Allerede i 1292 var Arne Kannik i Bergen, thi han
- ↑ Storms interessante Meddelelser i Norsk hist. Tidsskrift 2 R. II. 185–192.
