falde paa en Kvinde; man maatte derfor søge et nyt Udtryk for Begrebet „regjerende Dronning“ („Dronning“-titlen førte Margrete jo allerede), og man tog da atter sin Tilflugt til det danske Valgbrev. Men istedenfor dettes Udtryk „fuldmægtig Frue og Husbonde og Rigets Formynder“ satte man „Rigets mægtige Frue og rette Husbonde“ og udelod ganske Ordet „Formynder“; for end yderligere»: at betegne, at Margrete fik fuld kongelig Magt og paa Livstid, betonede man i Valgbrevet stærkere, at hun skal være „fuld mægtig til at forestaa og raade Riget i Norge mægtelig og vældeligt i alle Stykker, over ganske Riget i Norge, Land, Slotte, Fæste og Thegner, baade i Nord og Syd over hele Norge og i Skatlandene, i alle hendes Livs Dage“, og man lover hende paa egne og Rigets Vegne al den Huldskab og Troskab, som man skylder „Rigets rette Høvding“ (d. e. Konge)[1]. At Forholdet .til Mecklenburgerne har influeret paa Valgakten, er tydeligt deraf, at Valgbrevet tillige indeholder et Paabud om extraordinær Skat: „paa Grund af den Nødvendighed (naudsyn), som ligger Riget paa baade sønden og norden, skalv Almuen over hele Norge yde fuld Leding for et Aar“, naturligvis til Udrustning ved den forestaaende Kamp mod Mecklenburgerne, som kunde angribe Landet baade nordenfjelds (over Jæmtland) og søndenfjelds (ved Götaelven).
Saaledes var Margrete valgt til regjerende Dronning i Norge, idet den høiere Geistlighed og en Del af Ari-
- ↑ I officielle Dateringer regnes fra nu af den Tid, da Margrete „blev valgt til rikisstjórn“; dette Ord betyder her ikke Rigsstyrelse, men Rigsstyrer. (Rigsforstander), thi Bergens Lagmand titulerer hende i et Brev „Noregs rikis stiorn ok Danmarks retter erfuinge ok þes førstinna“, og der forekommer ogsaa Betegnelserne „rikisæns forstjorn“ og „rikis stiornare“.
