at han dog havde betalt Tiende for 9 Aar siden, men det havde været, fordi Hr. Basse, Kongens Ombudsmand, med Vold havde tvunget ham dertil, og heller ikke vilde han og hans Kumpaner for Fremtiden betale, uden at Kongen tvang dem. Biskoppen førte derpaa Vidner. Tydskerne gik nu sin Vei, uagtet Arne forbød dem at gaa, før Vidnesbyrdene vare aflagte, og derfor søgte at hente dem tilbage, men uden Nytte. Vidnerne bleve dog ligefuldt afhørte, og de fremkomne Oplysninger gik et halvt Aarhundrede tilbage i Tiden, lige til Kong Haakon Haakonssøns Dage. Det første Vidne, en gammel Præst Andres fra Haus, provede, at for femti Aar siden var der kun faa Vintersiddere, men disse, af hvem han navngav tre, havde ydet Tiende i Biskop Peters Dage. Det andet Vidne, Gudfrid, Præst ved Allehelgenskirken, forklarede, at engang havde Præsten Thord Patten „som sang i Peters Kirke i Bergen“, villet „sætte ud af den hellige Kirke“ en Tydsker Herman Skult, der boede tilleie i Einarsgaarden hos en Arne Brynildssøn. Denne hans Vert havde da klaget for Kong Haakon Haakonssøn herover, men Kongen havde svaret: „Efter som Du, Arne, leier ham Huus for tolv Maaneders Leie og tager af ham Ilding og Lysing og andre Afgifter som af vore Landsmænd, da ville Vi ogsaa, at han skal være skyldig Tiende og anden Skyldighed til Gud og den hellige Kirke, ligesom vore Landsmænd.“ Vidnet forklarede derhos, at der i sin Tid i „Hnausen“ var en Mand, Henrik Skult, der laa syg, men, da han ikke vilde betale Tiende, nægtede Mester Svein, der da sang i Korskirken, at give ham den sidste Olie, indtil Henrik hos Vidnets Fader[1] fik laant en halv Mark veiet til at betale Præsten,
- ↑ Da Vidnets Navn er Gudfrid, har Faderen vistnok selv været Tydsker.
