Capitler. Dennes Dom kjendes ei, men maa, som rimeligt, være gaaet Arne imod, thi Lodin beholdt Bispedømmet paa Færøerne[1]. I de følgende Tider blev imidlertid den færøiske Stol jevnlig besat med Kanniker fra Bergens Domkirke.
Reisen til Conciliet og Opholdet der havde faldt Arne meget kostbar. For at dække sine store Udgifter besluttede han ved Hjemkomsten 1312, at hver Gang et Præbende ved Domkirken eller et Præstekald blev ledigt, skulde Indtægterne i det første Aar tilfalde ham[2]. Imidlertid varede det dog ikke længe, førend Paverne begyndte at fordre denne Indtægt for sin Kasse under Navn af Annater, en Ydelse, som dog vistnok kun af og til var kommet dem tilgode, idet Controllen dermed maatte falde vanskelig.
Men samtidig opstod en ny Conflict mellem Arne og Erkebiskop Eilif. Ogsaa denne havde naturligviis havt store Udgifter under Opholdet ved Conciliet og meget større end Arne, fordi han nemlig samtidig skulde løse sit Pallium hos Paven, en Udgift, der foruden mindre Sportler kostede 800 Guldgylden. Allerede i det foregaaende Aarhundrede var det derfor blevet fastsat, at Erkebiskoppen fra den hele Kirkeprovinds skulde nyde Hjelp til disse Udredsler, for hvilke de øvrige Biskopper lige til 1350 vare befriede, idetmindste i Regelen, da nemlig disses Udnævnelse kun undtagelsesviis afgjordes ved Curien. Eilif gjorde nu Fordring paa det sædvanlige subsidium pallii, Halvparten af
