Brev til Biskop Thord paa Grønland (22. Juni 1308) og ledsagedes af forskjellige Gaver[1]. Det andet (af samme Aar og Datum) er til Biskop Arne af Skaalholt, der faar Klæde, Silketøi, Vox og en halv Læst Bjor[2].
Arne efterfulgtes, hvad der i den norske Bispehistorie saavel før som efter Reformationen er ganske enestaaende[3], af en Broder, nemlig den allerede før nævnte Audfinn Sigurdssøn. Et saadant Valg synes at tyde paa, at Arnes Minde maa have været meget respekteret og hans kraftige Virksomhed paaskjønnet af Kannikerne. Den nye Biskop har aabenbart ogsaa i det Væsentlige lignet sin Broder og har i det Hele traadt i hans Fodspor, om han end maaskee har været noget mindre paastaaelig og stridbar. Om hans Fortid kjendes ikke mere end, at han har været udenlands maaskee to Gange og i saa Fald sidste Gang ved Conciliet i Vienne, medens det dog ikke er urimeligt, at han lige fra den Tid, da Arne skriver ham til, ca. 1308, kan have opholdt sig ved et Universitet og først fra Vienne være vendt hjem til Bergen. I ethvert Fald maa han i Udlandet have lagt sig efter canonisk Ret. At han har været ikke saa lidet yngre end Arne, bliver sandsynligt. Om hans Valg og dets Tid erfares intet nærmere, – han maa temmelig snart have succederet sin Broder.
Som bekjendt var den Kvinde, der udgav sig for at
- ↑ D. N. X. No. 9. Høist betegnende for den allerede da yderst sjeldne Fart mellem Norge og Grønland er det, at Arne 1308 beretter sin grønlandske Ven Kong Erik Magnussøns 9 Aar i Forveien indtrufne Død som en Nyhed!
- ↑ D. N. II. No. 91.
- ↑ I det følgende Aarhundrede findes et Exempel paa, at to Brødre Gunnar og Alf Thorgardssønner samtidig vare Biskopper (i Hamar og Stavanger).
