Reliqvie[1]. Ogsaa en Vise digtedes om hende og var paa Manges Læber; den kjendtes endnu af Absalon Pederssøn og er endog i vore Dage gjenfunden paa Færøerne. Ja, det siges endog, at der paa Nordnes reiste sig et Træcapel for hende, „St. Margretes Kirke“. Dette maa dog have været efter Audfinns Tid.
Biskoppens Forbud mod Helgendyrkelsen paa Nordnes skulde naturligviis oplæses i Byens Kirker. Men da Audfinn ogsaa vilde lade det (og nogle andre Breve) forkynde i Apostelkirken (Søndag 2. Marts 1320) og dertil havde udsendt en Magister Arne, der var Skolemester i Bergen (Byens ældste ved Navn kjendte Rector) og tillige Sognepræst til Ullensvang, forefaldt der i Kirken et skandaløst Optrin. Mag. Arne havde besteget en Skammel ved det hellige Kors’s Alter i Apostelkirken for derfra at oplæse Brevene, men nu styrtede Sira Botolf Haakonssøn, „Kannik i Nidaros“[2], løs paa ham, rev Skammelen bort under hans Fødder og lod ham falde paa Gulvet og holdt ham derpaa fast med sine Arme. Skolemesteren bad ham at slippe Taget, men Botolf svarede: „Min Herre vil vredes paa mig, om Du faar læse disse Breve op.“ omsider kom dog en Lægmand Skolemesteren til Hjelp og fik Skolemesteren løs, saa at han virkelig fik oplæst Brevene. Det er ikke rimeligt, at det var
- ↑ Dipl. Isl. IV. S. 121.
- ↑ Dette Canonicat har rimeligviis kun været en Sinecure for Botolf, i hvem jeg tror med Føie at kunne see den samme Botolf Haakonssøn, der 1309 som Præst medforseglede det da optagne, ovenfor gjengivne Brev om Vintersiddernes Tiendeydelse, 1319 er Kongens Fehirde i Bergen (D. N. I. 126), 1311 som kgl. Sysselmand med Fehirdsle (III. No. 93); han betegnes ogsaa i disse Stillinger som geistlig Mand. Han har altsaa været en Klerk i Kongens Tjeneste, hvem Erkebiskoppen har indrømmet et Canonicat.
