Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/289

Denne siden er ikke korrekturlest


Biskop Audfinn døde 1330, samme Aar, som Capelmagisteren Finn. Til hans Eftermand valgtes samme Aar Haakon, der dog kun i en enkelt af de islandske Annaler nævnes som Magister[1], og om hvem det altsaa, hvis dette – hvad jeg betvivler – er rigtigt, vilde være sikkert, at han havde studeret udenlands og da vel helst i Paris. Der forekommer imidlertid i den foregaaende Tid to Kanniker i Bergen af dette Døbenavn, Haakon Thoressøn og Haakon Erlingssøn. Den første var Biskop Audfinns Frænde og kaldes vir discretus[2], hvilket ikke var noget almindeligt Prædicat for Kanniker. Kunde vi, som Keyser har gjort, see vor Biskop i ham, vilde altsaa efter to Brødre være fulgt en tredie af samme Slægtskab. Men jeg foretrækker med Munch[3] at antage Haakon Erlingssøn for den rette. Vi finde, at denne Mand i 1319 og 1328 har været pavelig Subcollector og siden ogsaa Kannikernes Repræsentant i deres Trætte med Prædikebrødrene. Ingen af de to Haakoner kaldes i noget Diplom Magister.

Uvist af hvilken Grund trak det i Langdrag med Haakons Indvielse, der ifølge Annalerne først skal have fundet Sted 1332. Kort efter indviede han selv Islændingen Egil til Biskop i Hole, „fordi Erkebiskop Eilif var hindret ved Sygdom“[4].

Biskop Haakon har vistnok været en fint dannet

  1. Ann. ved Storm 347.
  2. D. N. VII, No. 105–106.
  3. N. F. H., Unionsperioden I, 114, hver denne Mening synes at være bestemt godtgjordt. Ogsaa O. Rygh er af samme Anskuelse (see hans, nu mig tilhørende, Fortegnelse over norske Geistlige i Middelalderen).
  4. Ann. p. 271, hvor denne sidste Indvielse henføres til 1333; Erkebispen var imidlertid død 2. Nov. 1332.