Mand med gode Forbindelser inden Kongehuset og Landets Aristokrati. Herom faar man god Besked gjennem de mange Breve fra hans Haand, der ere bevarede derved, at de indførtes i Copibogen. Den Familie, med hvem han navnlig stod i intim Berøring, var Drotseten, Hr. Erling Vidkunnsøn af Giske og hans Huus. Jeg kan ikke andet end nære en stærk Formodning om, at Haakon i sin Tid maa have været Lærer for Drotsetens tidlig bortdøde Søn Bjarne Erlingssøn, hvem han i sine Breve til Faderen jevnlig kalder „vor Bjarne“, og til hvem han skriver i en særegen kjærlig, næsten faderlig Tone. Især er der en Ytring, som taler for min Formodning Haakon beder nemlig i 1338, uvist i hvilken Anledning, sin unge Ven om idelig at have i Erindring et latinsk Vers (quidquid agas, prudenter agas & c.), „hvilket Vers han længe har kunnet“, det vil vel sige i tidligere Aar lært af Haakon selv. Slægtskab synes der dog ei at have været mellem Biskoppen og Erling Vidkunnssøn, da Haakon vel benævner ham sin kjære Ven, men aldrig sin Frænde.
Et udførligere Uddrag af Haakons Breve til Kongehuset, Biskopperne og andre Stormænd o. s. v. er overflødigt, da P. A. Munch, den første, der har henledet Opmærksomheden paa denne, da endnu utrykte Skat og meddelt Brevene, ikke alene i Original, men ogsaa i Oversættelse[1], har gjengivet og refereret deres Indhold paa den kyndigste og fortrinligste Maade[2].
Det kan bemærkes, at Biskoppen, i hvis Regjeringstid der paa Østlandet forekom flere Uroligheder fra Stormændenes Side, synes trods sit fortrolige Forhold til flere
