mellem hans mange Breve findes neppe mere end en enkelt Gang[1] visitatser omtalte, medens i hans sidste Leveaar 1342 Erkebispen tænkte at visitere i Bergens Stift[2], Noget, hvortil denne vistnok ubetinget var berettiget, men som dog var paafaldende. Imidlertid har Haakon sikkert fra sit Sæde holdt Øie med Bispedømmets Geistlighed. I 1338 seer man, at han i Lighed med, hvad Arne havde gjort, traadte strengt op imod overtrædelser af Coelibatsloven, skjønt rigtignok et Par Præster, som han i den Anledning afsatte, snart igjen toges til Naade[3]. I selve Bergen optraadte han med Formaninger imod Fylderi og anden Uskikkelighed, som der gik i Svang. Flere Spor om hans Virksomhed ville siden blive nævnte.
Haakon døde inden Udgangen af 1342.
Haakons Eftermand Thorstein hører til de lidet kjendte Biskopper. Maaskee er han den samme Thorstein Erikssøn (Kumpe), der nævnes som Kannik i Oslo i Aarene omkring 1340 og fra 1336 tillige i Nidaros; denne Mand stod i megen Anseelse hos Erkebiskop Paal Baardssøn og aflagde et Par Gange paa hans Vegne det befalede Besøg ved Curien i Avignon[4].
Biskop Thorstein, der i (dog kun i en enkelt Recension af) Annalerne kaldes Magister, skal ifølge disse være bleven indviet 1343. Vi finde ham ved et Provincialconcilium i Bergen 1345 og i 1347 paa Baahus, hvor han var tilstede ved Affattelsen af Kong Magnus’s norske Testamente. Han døde 1349 i den store Mandedød, der begyndte sine Herjinger netop i Bergen.
(Fortsættes).
