Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/323

Granskningen af de o1dgermanske og middelalderlige Smaasamfunds Oprindelse og Organisation, deres Betydning og rette Plads i de germanske Folks Historie. Disse Forskninger har givet det sikre Resultat, at de germanske Folk har været beherskede af en stærk og udpræget Samfundsaand, der ikke alene skaffer sig Udtryk i deres Ætteforbund eller i andre paa Blodsbaand eller naturlige Tilbøieligheder hvilende Forbindelser, men ogsaa har skabt en Række Interessesamfund til Fremme af materielle og ideelle Formaal. Til disse Interessesamfund hører Gilder og Lag og alle de mangeartede Genossenschaften, som trivedes og blomstrede rundt om i de germanske Lande, og hvis historiske Skjebne Berlinerprofessoren O. Gierke har behandlet i et Verk paa tre tykke Bind (Das deutsche Genossenschaftsrecht I–III (1868–1881). Herhen hører da ogsaa Bykommunen, om hvis Oprindelse og første Udvikling navnlig tyske Historikere og Retshistorikere har skrevet et helt Bibliothek (se Literaturfortegnelse i R. Schröders Lehrbuch der deutschen Rechtsgeschichte. 3. Ausg. (1899) S. 608–12). Den nordiske Historieforskning kan derimod ikke siges at have ofret alle disse Smaasamfund den Opmærksomhed, de fortjener, og man har derfor lige til den nyeste Tid ofte stødt paa den Sætning, at Nordboerne og da navnlig Nordmændene skulde have været blottede for Korporationsaand. I 1885 kom da en tysk Retshistoriker og rev os grundig ud af denne Vildfarelse; ja han søgte endog at hævde den i vore Øine dengang ligefrem latterlige Paastand, at det europæiske Gildevæsen havde sit egentlige Forbillede i det nordiske fostbrœðralag. Jeg sigter til Max Pappenheims grundlæggende Arbeide om „Die altdänischen Schutzgilden“ (Breslau 1885), der i 1888 fulgtes af en ligesaa grundig Afhandling om de norske Beskyttelsesgilder („Ein altnorwegisches Schutzgildenstatut“. Breslau 1888). Max Pappenheim søgte her i norske Dokumenter Støtte for den saakaldte „Gildeteori“, der gjør