Gildestyret til Bystyrets Ophav og Forbillede, en Anskuelse, som ogsaa Alexander Bugge tager Ordet for (se hans Studier S. 101 f.).
Nærværende Anmeldelse giver mig imidlertid ikke Anledning til at indgaa paa Kjøbstadstyrets Forhold til Gildevæsenet. Naar det bebudede Verk om de danske Kjøbstæders middelalderlige Historie er udkommet og Nyrops fortrinlige Udgave af de danske Gilde- og Lagskraaer foreligger i afsluttet Stand, vil jeg forhaabentlig faa Leilighed til at give dette Tidsskrifts Læsere en Oversigt over den nyere Forsknings Standpunkt til disse Problemer.
Det foreliggende Verk bevæger sig ikke paa de historiske Gaaders Mark. Forfatteren har havt rige Kilder at øse af, og han har udnyttet dem paa en Maade, som fortjener den høieste Ros. Særlig maa det betegnes som et stort metodisk Fremskridt, at han systematisk har udnyttet Kjøbstadsarkiverne. Herved har hans Skildring af Bystyrelsens og Bylivets nyere Historie ikke blot vundet i Fylde og Anskuelighed, men fremfor alt i Tilforladelighed. Hans Arbeidsmaade maa her blive den fremtidige Forsknings. Vor indre Historie kan ikke længer skrives paa Grundlag af de trykte Lovsamlinger og andre mere eller mindre tilfældige Kilder, som af en eller anden Grund foreligger i trykt Form. Vi maa træde Folkets virkelige Liv og Livsforhold nærmere, vi maa fordybe os ikke blot i Centralforvaltningens, men ogsaa i den lokale Administrations Brevsamlinger og Protokoller. Det er Skatkamre, om hvis virkelige Indhold vi for det meste ingen Anelse kan have, og hvis Rigdom nu nærmest virker afskrækkende paa de fleste. P. Munch har imidlertid vist, hvad en øvet og skoleret Historiker her kan udrette, og hans Verk vil og maa mane til Efterfølgelse.
De danske Kjøbstæders og deres Styres Historie fra 1619–1848 danner efter Forf.s Fremstilling 8 Epoker, der behandles i ligesaa mange Kapitler, hvis Overskrifter angiver
