om et stort „Slag“, som havde fundet Sted i „Bugraaven“ – en Lokalitet, hvis Beliggenhed Fortællerne ikke syntes at have fuld Rede paa – maatte af forskjellige Grunde forekomme mistænkelige.
I mit historiske Debutarbeide „Armfeldts Tog nordenfjelds“ (Historisk Tidsskrift 2 R. II,193 ff.) har jeg flere Gange omtalt Mandhusingen i Trøndelagens Bygder og den Rolle, som ved enkelte Leiligheder var ham anvist. Da min Fremstilling helt igjennem var bygget paa de militære Autoriteters Rapporter, var det ogsaa disse, som fuldstændig bestemte mit Syn paa den Betydning, som Mandhusingens Optræden havde for Landets Forsvar. Jeg sluttede fra den Omtale, som de militære Kilder – deriblandt ogsaa de Memoirer, enkelte Officerer har efterladt – viede den trondhjemske Bondevæbning, at den gjennemgaaende ikke duede stort. Kaptein J. W. Klüwer giver i sin Beretning oftere tilbedste Spydigheder over den Ynkværdighed, som Mandhusingen i sin Færd havde lagt for Dagen, og de ledende Officerers Rapporter forsømmer heller aldrig at understrege, hvor lidet de væbnede Bønder var at stole paa, naar det gjaldt Operationer i aaben Mark mod en fiendtlig Overmagt. Det fremgaar ogsaa med al ønskelig Klarhed af Generalmajor Buddes Rapporter i den første Tid efter Fiendens Indfald, at han ansaa Mandhusingen for at være et byrdefuldt Paahæng, som fortærede Kongens Proviant uden at gjøre synderlig Nytte for sig. Det er derfor ogsaa med kjendelig Lettelse, at han lader Bønderne drage hver til sit i saa stort Antal som muligt, saasnart han havde faaet Undsætning af regulære Tropper fra det søndenfjeldske.
I Strid med saadanne Udtalelser af General Budde og andre Militære af anerkjendt Duelighed staar Udtalelser fra civilt og civil-militært Hold, der priser Bøndernes Heltemod paa Soldateskens Bekostning. Men Overdrivelserne er herunder saa paatagelige, at man vilde slaa Sandheden i Ansigtet, om man vilde lægge Beretninger af denne Art til Grund for den historiske Fremstilling. Saa lidet de i Realiteten er at bygge paa, modificerer de i nogen Grad de haarde Domme fra militært Hold. Men i Særdeleshed faar vi gjennem dem et Indblik i den almindelige Panik, som det fiendtlige Indfald havde skabt i det trondhjemske. Men om end Armfeldts geniale Overlegenhed og den finske Hærs raske Bevægelser
