Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/347

Denne siden er ikke korrekturlest

til en Begyndelse maatte virke overraskende paa Befolkningen og lammende paa det norske Landforsvar, har man historisk seet af Trøndernes Vaabenuheld og det efemere Udtryk for Paniken ikke Ret til at udlede nedsættende slutninger hverken om Egnens Militær eller Bondemilits.

Saasnart Trønderne var komne over de første Overraskelser, indtræder der strax et Omslag i Begivenhederne paa den nordenfjeldske Krigsskueplads. Det ser da ud til, at der her er foregaaet en Folkereisning, som taaler at sidestilles og sammenlignes med de almindelig bekjendte Folkeopbud, som i 1716 fandt Sted i det søndenfjeldske.

Den Armfeldtske Hærs Holdning i Tiden efter Overgangen over Nidelven og til Opbrudet fra Melhus, tyder hen paa, at der har været Forhold tilstede, som har tvunget den sammen paa et forholdsvis snevert Omraade og hindret den fra at trække Provisioner til sig fra de rige Bygder vestenfor, hvor Aarveien denne Høst var særdeles vellykket. Den maa have havt det vanskeligt for at opretholde Forbindelsen med den i Indherred staaende Afdeling og Jemtland. Forholdene ved den tapre Partigjænger Nils Langströms Fald viser, at Mandhusingen i Stjørdalen var opbudt til Bevogtningstjeneste, og senere hen ser vi ogsaa Bondevæbningen i Selbu operere i Forening med Emahusens Skiløbere. Det er ikke umuligt, at der endnu kan opdages en upaaagtet samtidig Notis, som oplyser os om en eller anden Bedrift af Mandhusingen i disse Egne, som er vel værd at ihukommes af Efterslægten.

Tingprotokollen for Nordmøre Sorenskriveri for Aarene 1716–21 indeholder en saadan kortfattet Tilførsel, som fortjener Opmerksomhed. Ved denne kan forskjellige delvis kjendte, men overseede Momenter, som blot findes antydede i Autoriteternes officielle Rapporter, nu lade sig sammenkjæde til et større sammenhængende Hele, og vi faar et videre Udsyn over Begivenhederne i Guldalen og Orkedalen i de sidste Maaneder af 1718, end vi før har havt. Det nye Bidrag viser os, hvorledes Mandhusingen og norske Tropper under kyndig Ledelse i Forening opererer mod fremskudte svenske Afdelinger, og hvorledes disse ved Forhugninger har været hindrede i sin Fremtrængen. Om de svenske Troppers Bevægelser faar vi derimod intet at vide.