Der er af Krigshistorikerne fra Tid til anden udtalt
en skarp Kritik over den Uvirksomhed, som man har tillagt
Generalmajor Budde i de Uger, den Armfeldtske Hær stod
søndenfor Trondhjem.
Denne Kritik taber dog mere og mere sin Brodd, efter hvert som det lykkes at fremdrage Momenter, der nærmere belyser, hvad Budde har indskrænket sig til at antyde i de kortfattede Rapporter, han indsendte til den norske Hærs Øverstbefalende, Generalløitnant B. H. Lützow.
I sine Indberetninger om Begivenhedernes Gang efter den finske Hærs overgang over Nidelven forsømmer Budde ikke at understrege den Virksomhed, som udfoldedes af de af ham udsendte Streifpartier.
„Jeg har ellers Streifpartier ude overalt og paa alle Kanter at allarmere Fienden samt ikke at give ham den ringeste Rolighed“, skrev han saaledes den 6te December, og nogle Dage senere (10 December) heder det, at Fienden „ikke syntes sig sikker uden at have sin Armé tilhobe, allerhelst han er kommen i Erfaring om mine udsendte Partier, som ham ingen Ro giver, men stedse allarmerer“.
Endnu sterkere fremholder han i sine Rapporter af 14de og 24de December Betydningen af den lille Krig, han saaledes førte. I den første omtaler han Fiendens formodede Forehavende over Orkedalen at trænge ind i Meldalen, hvor han vilde søge at ruinere det derværende Kobberverk: „dog haaber jeg – skriver han – at han, forinden han didkommer, vil forefinde nogenledes Modstand, saasom jeg dertil forlængst haver føiet al mulig Anstalt saavelsom og af Verkets Participanterne forlangt, at de ved Fiendens Annærmelse vilde søge mine Partier, som er hver en Løitnant og 30 Mand, at assistere som og lade Bergsfolkene tilligemed Mand af Hus sammenstøde, hvilket de og har belovet“. I den sidstnævnte Skrivelse faar vi Rede paa, hvilke Resultater denne Krigsførelse bragte. Det heder nemlig her: „Ellers er ikke noget betydeligt forefalden videre, end de af mig udsendte Partier har her og der nedlagt en Del Svenske, hvorover Fienden skal være forbitret, til den Ende og ikke ringere sine Patruljer lader udgaa end hver paa 20 à 24 Mand sterk ...... Om Natten maa ikke en af dem være ude fra Armeen af Frygt for, mine Partier maatte blive de for mægtig“.
