Paa Grund af Rapporternes knappe Form vilde vi
fremdeles have været uvidende om Mandhusingens Deltagelse
i Forsvaret af Bygderne i Orklas Dalføre, om vi ikke fra
andre Hold havde havt tilstrækkelige Oplysninger derom.
Af en Indberetning, som en kongelig Kommission under 10de Juni 1719 afgav om Tilstanden ved Meldals (Løkkens) Kobberverk, ser vi, at Verket vistnok blev forskaanet for Besøg af Fienden; alligevel havde Participanterne ved den fiendtlige Invasion i flere Henseender lidt et betydeligt Tab. I Henhold til en Befaling af Generalmajor Budde af 5te December 1718 havde Participanterne ladet de Forraad, som fandtes i Magazinerne, uddele til Verkets Folk, for at de ikke skulde falde i Fiendens Vold. Bergkompagniet ved Verket, der bestod af 100 Mand, havde i 9 Ugers Tid gjort virkelig Krigstjeneste sammen med de regulære Tropper, som var sendte herhen, og derhos havde Participanterne i væsentlig Grad bidraget til de opbudte Mandhusingers Underholdning.
Det Militær, som sendtes til Meldalen for at operere sammen med det lokale Værn, bestod af søndenfjeldske Dragoner, af Infanteri af Rappes Bataillon af 2det Akershusske Regiment og af Trondhjemmere. Kommandoen over denne Styrke indehavdes af Kaptein Kristofer Lossius, der tidligere paa Høsten havde udmerket sig bl. a. under Expeditionen til Ytterøen og vistnok for sit fortrinlige Kjendskab til Egnen havde faaet sig dette Hverv overdraget. Ogsaa enkelte af Officererne ved de søndenfjeldske Tropper sees at have været fra de nærmest søndenfor Trondhjem liggende Bygder.
Der er ingen Tvil om, at Kaptein Lossius maa have udfoldet megen Dygtighed i Løsningen af sin ingenlunde lette Opgave; saa meget mere maa man derfor beklage, at de bevarede Kilder kun giver os høist sparsomme Oplysninger om de af ham trufne Dispositioner. Da den under ham staaende Kommando af Militær og Bondemilits sees at have staaet i Rapport med de søndenfjeldske Skiløbere og Midtskogens Postering paa Femmilsskogen i Østerdalen, tør man i Mangel af andre Kilder vistnok holde sig til, hvad Major Even Kraft i sin Indberetning af 9de Januar 1719 har meddelt derom. Vi ser af den, at Lossius ved Aarets Udgang havde lagt Forhugninger baade i Rennebu[1] og paa
- ↑ Det er meget vel muligt, at Forhugninger har været anlagte i Snevringen ved Gaarden Buan eller ved Buvandet mellem
