rige Sjælesørger og ved denne Leilighed optraadte som Bøndernes Fører.
Det ser ud til, at det nærmest skyldes Tilfældet, at den smukke Daad er bleven bevaret for Historien.
Da det almindelige Vaar-Sageting for Surendalens Tinglag holdtes paa Gaarden Røv den 23de Januar 1721, havde indtrædende Storm og Uveir hindret Fogden Børge Eg eller hans Fuldmægtig fra at fremmøde paa Paatalemyndighedens Vegne. Tinget, der af den Grund havde været udsat i flere Dage, maatte nu af Hensyn til den samlede Almue alligevel fremmes. Sorenskriveren fik hurtig fra Haanden de foreliggende Sager, som baade var faa og lidet magtpaaliggende. Interessen ved Tinget samler sig for denne Gang fornemmelig ved følgende Tilføielse i skriverens Protokol:
„Efterat Sagerne saaledes var afgjort, fremstillede Studiosus Ole Meldahl sig for Retten og begjærede af samtlig tingsøgende Almue et sandfærdigt Tingsvidne, om han ikke efter sin underdanigste Pligt, som enhver Undersaat er skyldig til Kongens Tjeneste og Landets Bedste at afværge Fiendens Fremgang, da Fienden Aar 1718 var indfalden her i Trondhjems Len og dette Fogderiets Bønder eller saakaldte Mandhusinger efter høi Ordre var befalet at gjøre Fienden Hinder og Afbræk udi deres haarde Forsæt imod Landet og Indvaanerne, selvmindt og uden ringeste Befaling i Anledning af den kommanderende Generals Ordre aleneste for at udvise sin Nidkjærhed for Hans Kgl. Majts. Tjeneste, ufortøvet opbød 100 Mand, hvoraf var 60 Skiløbere, og bragte dem med sig paa Grændsen, hvor den kommanderende Kaptein Lossius i Meldalen og udi et andet Fogderi stod posteret og der skulde obagte Fiendens Fremfart, og efter velbemeldte Hr. Kapteins Begjæring fulgte han selv med og omsider med bemeldte Mandskab blev kommanderet til Løitnant Benoni Mentzonius for at gjøre paa Parti Fienden Modstand, og endelig med velbemte Løitnants og mine Folk kom i en skarp Attak med Fienden paa Bonaas Vold i Støren Sogn: hvilken Almuens Besvarelse Monsr. Ole Meldahl begjærede at maatte indføres, paa det Deres Kgl. Majst. ved Leilighed dog kunde erfare, hans gode Forsæt efter Evne har været til Hans underdanigste Tjeneste vel intentioneret. Hvortil Almuen alle enstemmig svarede, at denne Ole Meldahls Forklaring for Retten angaaende hans Nidkjærhed til Kongens Tjeneste forholdt sig saaledes i al Sandhed, med det Tillæg,
