at om ikke dito Meldahl havde antaget sig denne Kommando, hvorved de andre Mandhusinger blev opmuntrede, maaske Surendalens Indvaanere og Fogderiet havde bleven af Fienden ruineret, hvilken Udsagn de alletider med deres korporlige Ed vilde gestændige, naar paaæskes.“
Det er vel muligt, at Samtiden har været opmerksom paa Ole Meldahls og Surendalingernes Vaabendaad. Naar Biskop Bartholomæus Deichman i sit bekjendte Forsvarsskrift imidlertid taler om, „hvorledes af Tønsets Prestegaard (!) udi Østerdalen, under Præstens Søns Anførsel, endel samlede Bønder attaqverede og forjagede nogle svenske Kompagnier, som sig der indlogeret havde,“ – anser jeg det for utvivlsomt, at han her har blandet sammen to vidt forskjellige Begivenheder, Kampen ved Øverby i Tyldalen og Surendalingernes Reisning. De to Fættere, Løitnant Mikael Meldahl og Student Meldahl, har han antaget for en og samme Person og derefter afpasset sin Fortælling.
Ole Meldahl var i den Tid, som fulgte nærmest efter Krigen, bosat i Surendalen, hvor han synes at have tæret paa en liden Arv, han havde faaet efter sine Forældre. Noget Brug af det optagne Tingsvidne til at skaffe sig Forfremmelse kan han ikke sees at have gjort sig hverken strax eller senere hen. Han var for saa vidt ogsaa i sin Tænkemaade forskjellig fra de mandhaftige Prester, som udmerkede sig under Krigen i det søndenfjeldske og senere til Vederlag tog Sigte paa de fedeste Sognekald, som fandtes i Landet.
Først i 1724 lykkedes det ham at blive antagen som Personelkapellan hos Sognepresten til Ringsaker Mag. Povel Riis. Dennes tidligere Personelkapellan Peder Otto Bøyesen var nys før draget nedover til Kjøbenhavn for at sollicitere; men det skulde ogsaa for hans Vedkommende drage ud, før han blev befordret. Da Mag. Riis i 1726 afgik ved Døden, blev P. O. Bøyesen dog hans Eftermand. De ulykkelige Forhold, hvorunder denne hele sin Embedstid igjennem levede, havde tilfølge, at han ikke kunde give sig synderligt af med prestelige Forretninger, og han overlod derfor disse til Meldahl, der ogsaa var hans Personelkapellan i de 14 Aar, han beklædte Embedet. Ogsaa under Bøyesens Eftermand, Kristofer Anker, der 1740 til 1757 var Sogneprest til Ringsaker, virkede Meldahl i et Par Aars Tid i denne underordnede Stilling.
