Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/355

Denne siden er ikke korrekturlest

der som Leder af Spaniens udenrigske Anliggender tidligere havde hendraget hele Europas Opmærksomhed paa sin Person og forbløffet den politiske Verden ved sin Dristighed og sine eventyrlige Planer. Det er ved en af disse Planer, som særlig berører nordiske Forhold, vi her nærmest skulle opholde os. Den gik ikke ud paa mindre end at søge Prætendenten Jacob Stuart tilbageført til sine Fædres Trone gjennem en Landgang paa det Britiske Ørige ved Hjælp af en svensk Hærstyrke og med Kong Carl XII i Spidsen!

Baron Beskow har i sin Panegyrik over Carl XII søgt at paavise, at Kongen selv intet havde at gjøre med Alberonis eventyrlige Plan, men efter de nyere Oplysninger, som er paapegede i 4de Bind af Silfverstolpes Hist. Bibl., maa det antages, at han var vel vidende om Planen, ligesom intet er vissere, end at Underhandlingerne med Jacobiterne i England dreves af Sveriges daværende (1717) Udsending i London Grev Carl Gyllenborg, senere Cancelli-Præsident og Leder af Sveriges Politik under den stormfulde Periode, der førte til den ulykkelige Krig med Rusland 1741–1743.

Endnu utvivlsommere bliver vistnok Spørgsmaalet om Kong Carls nære Forhold til den paatænkte Landgang paa England, naar man har læst Montesquieu’s Dagbogs-Optegnelse om hans Besøg hos Cardinal Alberoni. Den lyder saaledes: „Jeg har idag 5te Mars (1729) besøgt Cardinal Alberoni paa hans Landsted (udenfor Rom). Vi talte meget om Spanien. Han sagde, at han var kommet overens med Kongen af Sverige om at gjøre Landgang paa England. (de faire la descente en Angleterre); at han (Kong Carl) tilsidst skiftede Plan, og tilskrev Alberoni, at han opsatte Sagen til efter Fredrikshalds Beleiring, og at han derfor ikke ansaa sig berettiget til at disponere over den Pengesum, som var ham sendt fra Holland for det nævnte Øiemed, hvorpaa Alberoni svarede, at han ikke dristede sig til at fremkomme med Raad til en saa stor Fyrste, men fuldstændig overgav Sagen i Kongens Haand; det forekom ham, skrev han videre, at det vilde være Kongen en ringe Sag at udføre, hvad han nu havde fore, naar den projecterede Expedition (mod England) forinden var bleven sat iværk. Hvad Pengesummen angik, var dette en Sag mellem de to Konger (Spaniens og Sveriges), og han bad derfor i sin Herres Navn Kong Carl om at beholde det mod-