Forsvar at sige uden næst Gud vi selv og af ingen Kongsmænd
uden den, vi vert Len Throndhjem betro“. Hvis derfor
nogen efter denne Dag „saadan Titel annammer eller lader
sig finde Almuen at ophidse til Mutvillighed“ ville de blive
straffede efter Norges Lov og nedsendte til Bremerholm.[1]
Men de fire og tyve Mænd, „Landsens Forsvar“, synes dog fremdeles at have holdt sig længe under det svenske Regimente.[2]
Ved et nærmere Studium af Kilderne vilde jeg vistnok kunne have samlet langt flere Efterretninger om denne Sag, men det har kun været min Hensigt at opklare det i Sagaerne forekommende paafaldende Udtryk lendir menn i Jemteland.[3]
L. Daae.
Som bekjendt fik Erik Pontoppidan i sin Embedstid
som Bergens Biskop (1750) oprettet en Undervisningsanstalt,
der efter den regjerende Konge fik Navnet Seminarium
Fridericianum, og hvortil der endog alluderes i Indskriften
paa Frederik V’s Eqvesterstøtte i Kjøbenhavn.
Hensigten var nærmest, at „Seminariet“ skulde give Disciplene
af Cathedralskolen et Supplement til den ensidige
lærde Dannelse, idet der skulde holdes Forelæsninger over
Moralphilosophi, Mathematik, Physik og Literaturhistorie og
gives Undervisning i Tydsk og Fransk, 12 „Seminarister“
skulde bo i Seminariebygningen o. s. v. Institutionen, hvorom
henvises til de i Sagens og Foss’s Bergens Beskrivelse S.
619–621 citerede Kilder (hvortil nu kan føies nogle i Skriftet
- ↑ Norske Rigsregistranter VII. 614–616
- ↑ I Nordisk Univ. Tidsskrift for 1860, Upsala-Heftet S. 148 siges endog, at denne Landskabsrepræsentation „har fortlefvet ändå till våra dager och är ännu ej utdöd i Jemtland“.
- ↑ Jeg har forøvrigt i et tidligere Skrift: „En Episode af den nordiske Syvaarskrig“, i Hamiltons Nord. Tidskr. for 1867 meddelt noget om Forholdene i Jemteland, dog ikke om „Lendermændene“.
