Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/365

Denne siden er ikke korrekturlest

„Vestlandske Personalia“, Bergen 1897 meddelte Oplysninger), kom vistnok aldrig til at bære synderlig Frugt, den ophørte at existere i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, da ingen „Seminarister“ meldte sig, og i 1812 solgtes omsider Bygningen til „Realskolen“. Den stedfundne Reform af det lærde Skolevæsen havde ogsaa i væsentlig Grad gjort et saadant Seminarium overflødigt.

I Aalborgs Cathedralskoles Haandskriftsamling stødte jeg for nogle Maaneder siden paa et Haandskrift i 2 Bind, indeholdende Taler, holdte af Seminarister ved Seminariets Aarsfest (Stifteren, Frederik V’s Fødselsdag, 31. Marts) i Aarene 1783–1804. Jeg anfører Talernes Navne med Tilføielse af de behandlede Themata:

1783. Andreas Nilsen Aasheim (siden under Navn af Arent Nicolai (!) A. Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet) om „Geographiens vigtige Indflydelse paa Religionen (!), Videnskaberne og Handelen“. – 1785. Edvard Heiberg: „De vigtigste Aarsager i Staten til Videnskabernes Fremgang“.[1] – 1787. Fred. Arentz Krog: „Om Videnskaberne have den Indflydelse paa en Nations Sædefordærvelse, at man skulde have Grund til at ønske sig tilbage i Vildhed og Barbariets Stand“. – 1789. Christian Mørk Christensen: „Det sande Værd ved de offentlige Anstalter til Ungdommens Underviisning“. – 1790. Jacob Simonsen: „Kongens omsorg for Videnskabernes og Folkets Lyksalighed“. (Efter en Omtale „af vor uforglemmelige Schouboe“ hedder det: Vi møde idag for første Gang paa dette Sted Videnskabernes Yndere og Beskyttere, vor Kammerherre Hauch og vor lærde Biskop Irgens“. – 1791 Johan Christian Meldal: „Høisalig K. Frederik V. som en velgjørende Monark“. 1792. Ludvig Daae: „Videnskabsmandens sande, store Værd i Staten“. (Her om „Frankriges Colbert og Sully, Preussens Hertzberg og Danmarks Griffenfeldt og Bernstorff“). – 1793. Laur. Augustinus Rodtvitt: „Vor Tidsalders Oplysnings Kjendetegn og Misbrug“. – 1794. Peder Mathias Poulsen.: „Efterverdenens Pligt at hædre de Ædle, som have fremvirket dens Lyksalighed“. – 1795. Gunner Hauge: „Saavel Fordelene som Ubekvemmelighederne ved lærde Undervisningsanstalter,

  1. Her læser man bl. A.: „Neppe viger Ossian for nogen sydlig Digter i Originalitet og Rigdom paa Phantasi – –; ogsaa isklædte Klipper ere frugtbare paa Digtergeist“ o. s. v.