Efterat Dronning Margretes Søn, den 17-aarige Kong Olaf i Danmark og Norge, pludselig var død i Skaane, 3die August 1387, og dermed Kongeslægten i Norge uddød, stod dette Rige foran et vigtigt Thronfølgerspørgsmaal.
Ved Mødet i Oslo i Februar 1388 blev Kongedømmet for første Gang i Aarhundreder besat ved Valg, og dette Valg fik ved den valgtes Personlighed Betydning for Norges Historie i Aarhundreder. Denne Begivenhed fortjener derfor at tages i nærmere Øiesyn, end tidligere er gjort, og ikke mindst har jeg gjort dette, fordi de enkelte Omstændigheder og Forhold ved Mødet efter min Mening er opfattet urigtigt eller mindre nøiagtigt og kan trænge til nærmere Oplysning. Jeg skal i det følgende betragte Thronfølgerspørgsmaalet 1) fra retslig Side og 2) i politisk Henseende, samt 3) undersøge, hvad der virkelig skede.
Den store Modsætning mellem Norges og de to andre nordiske Rigers Kongemagt i 14de Aarhundrede var, at Kongen i Norge var Arvekonge og Kongedømmet var arveligt efter et bestemt „Arvetal“, medens Kongedømmet i Sverige og Danmark besattes ved et Valg, hvor der dog toges visse Hensyn til Arveretten. Man har sagt, at Arveretten i Norge paa denne Tid var usikker, idet der
