1) Søn, 2) Sønnesøn, 3) Broder, 4) Farbroder, 5) Brodersøn, 6) Farbroderssøn, dernæst 7) uægte Søn, 8) ægte Datters ægte Søn, 9) ægte Søsters ægte Søn, 10) ægte Farbroderssøns ægte Søn, 11) ægte Fasters ægte Søn samt 12) Mosters ægte Søn, hvis Kongens Moder og Moster er af Kongeætten. Man har forresten villet gjøre det usikkert, fra hvem dette Arvetal skulde regnes, men som mig synes, ganske urigtigt. Der staar jo: Efter vor Konges Frafald skal den være Konge, som er Norges Konges ældste ægtefødte Søn o. s. v. „Vor Konges“ og „Norges Konges“ er jo tydeligvis den samme; altsaa regnes Arvetallet altid fra sidst afdøde Konge. Tvivl herom er ene.og alene udtalt (Munch), fordi Retteboden af 1302 udtrykkelig fastslog, hvad der var Forudsætningen ogsaa for Landsloven. Anvendes dette Arvetal paa det ved Kong Olafs Død indtraadte Tilfælde, vil det sees, at der ikke levede nogen til de 11 Klasser hørende Person, og at Kong Olafs Fætter (Mostersøn) Albrecht den yngre ikke gik ind under 12te Klasse, da den afdøde Konges Moder (Dronning Margrete) ikke hørte til den norske Kongeæt, „thi hendes Nedstammelse fra den norske Kongeæt var umulig at bevise, om man end gik nok saa langt op i Tiden“ (Munch). – Man sammenligne følgende Stamtavle (med de tilføiede mulige Led):
