opført af Mennesker og har havt Karakteren af et virkeligt Bygværk.
Jeg vil, i Henhold til Schønings Sammenligning, kalde det for Alteret. Det er, efter denne ældste Beskrivelse, nærmest at sidestille med et saadant, i Lighed med de gamle, massive Stenaltere, der forekommer i mange af vore gamle Kirkebygninger. Som et Alter har det ogsaa længe været betragtet af Romsdalens Befolkning, der tillige efter det har givet den Fjeldhøide, som hæver sig bagenfor dets Plads, Navn af Alterhø. Dette Alter har ogsaa senere hen været besøgt af forskjellige mere eller mindre sagkyndige Iagttagere, fra hvem der ogsaa foreligger Beskrivelser. Men ved disse er at mærke, at de aldeles ikke stemmer med, hvad der oplyses hos Schøning, hvorimod de indbyrdes, sig imellem, passer meget godt sammen. Dette maa jo forekomme noksaa paafaldende og vække visse Tvivl, om dog den tilsyneladende saa korrekte Skildring, som Schøning har leveret, virkelig ogsaa fortjener denne Ros.
N. Nicolaysen omtaler Alteret i Norske Fornlevninger, S. 540, hvor han deraf meddeler følgende Beskrivelse: »Paa et Fjeld oven- eller vestenfor Gaarden Sletta, paa et ophøiet, fritliggende Sted er der et saakaldt Alter, som omtales af Schøning og besaaes i 1850 af Sognepræst Kraft; ifølge denne bestaar det af en firkantet. Pille, opført af flade Stenheller, 21⁄2 Alen høi, 11⁄3 bred og 3⁄4 tyk; ovenpaa er »som Prydelser« opreiste en Del Stenheller, og mod Vest springer en Helle frem, der ligesom et Alterbord er indlagt i den store Pille og foran hviler paa 2 mindre Stenpiller; derfra haves vid Udsigt mod Nordvest og Syd, men især mod Vest over til Valdalen paa Søndmør, hvorfor man har villet sætte dette saakaldte Alter i Forbindelse med Olav den helliges Flugt i 1028 gjennem Valdalen.«
