havde Fordelene paa sin Side, og som kunde rette det kraftigste Stød. I det snevrere Farvand, med den knappere Plads, blev Situationen en helt anden.
Kong Olav seirede. Det kan være, at dette bliver et vægtigt Moment til at fastsætte Slagets Plads, – at det taler for, at Kampen har fundet Sted i Nevlunghavn. Men Slutningen har, som det let vil sees, sine svage Momenter, og man vil vistnok være paa den rette Side ved kun at vove den Antagelse, at Slaget stod nær Mølen, enten i Nevlunghavn eller ved Helgeroen. Med Sikkerhed kommer man ikke nærmere mod en Afgjørelse. For mit Vedkommende holder jeg dog mest paa Nevlunghavn.
Paa Mølen ligger der store Stenrøiser. De har været de tause Vidner til den Kamp, der for lange Tider afgjorde Norges Skjæbne. Men da Slaget stod, havde de allerede mange Aarhundreder bag sig. Det er Mindesmærker fra Broncealderen, ligesom Sothaugen ved Hafrsfjorden[1]. Men de har intet at gjøre med Slaget ved Nesjar, uden forsaavidt de kjæmpende har passeret forbi Mølen og der seet dem, ganske som de endnu ligger der.
Medens det altsaa for Tiden ikke er muligt ved Bestemmelsen af Slagets Plads at komme nærmere end til en Sandsynligheds-Formodning, stiller det sig noget anderledes med Angivelsen af dets Datum. Allerede den legendariske Saga henfører Slagdagen til Palmesøndag, og der er ingen Grund til at benegte Rigtigheden af denne Angivelse, som i og for sig lyder meget rimelig. Netop med en Personlighed som den hellige Kong Olav kan der have
- ↑ G. Gustafson, Norges Oldtid, S. 39 og 37, hvor der findes Billeder fra Mølen. Hos A. Faye, Norske Folkesagn (1ste Udg., S. 105) heder det: »Paa Brunlaneset findes saaledes nogle store Stenhobe, som Søfolk kalde Nessier, hvilke Kjæmper skulle have kastet hid fra Jomfruland.
