Den store Fjeldmark, som benævnes Hardangervidden eller forkortet Vidden (Vidda, Viddo), indbefatter i videre Betydning den vilde Fjeldmark, som udbreder sig fra Sogn (Aardal og Lærdal) i Nord til Telemarken og Bykle i Syd, mellem S. Bergenhus og Stavanger Amts Fjeldbygder i Vest til Hallingdal, Numedal og Telemarken i Øst. Det er Norges mest udstrakte og høitliggende Fjeldmark. I Almindelighed forstaar man dog ved Hardangervidden Fjeldstrækningen fra Ulvik og Hallingdal i Nord til Telemarken og Røldal i Syd, mellem Sørfjorden–Oddadalen i Vest til Hallingdal–Numedal i Øst. Hvor stor Vidden, taget i denne sidste Betydning, er, er ikke opgivet og kan kun opgives saa omtrentlig, da der ikke gives bestemte Grændser. Jeg anslaar den til omkr. 8000 Km2. Naar undtages enkelte Partier, er Vidden kun lidet bekjendt. Det er væsentlig kun Fiskere, Jægere og Driftefolk, som færdes heroppe, bortseet fra Stølene og deres nærmeste Omgivelser. Jagt og Fiskeri er i den senere Tid meget aftaget, og Kjendskabet til Fjeldet er derfor ogsaa blevet mindre. Man faar et levende Indtryk af den Mangel paa Kjendskab til Fjeldet, som har
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/107
Denne siden er ikke korrekturlest
FRA HARDANGERVIDDENS FORTID.
AF O. OLAFSEN.
