raadet, naar man studerer lidt nøiere Amtskartet. Det minder i liden Maalestok om Karterne over det Indre af Afrika. Kommer man med Kartet i Haand herop, vil man meget hyppig finde, at man er i et terra incognita, og at de lokalkjendte Folk staar ganske forstaaelsesløse og glor paa En, naar man læser op Navnene efter Kartet: »Me kjenne ikkji da!« Hvad skal man da kunne vente af andre, naar vore første Autoriteter paa dette Omraade er saa lidet orienterede og paalidelige!
Gjennem Aartusinder har Vidden ligget, som den nu gjør; nogen væsentlig Forandring har den vel neppe undergaaet i den historiske Tid. Engang har den været dækket af en umaadelig Isbræ; men Ingen kan sige os, hvor lang Tid der er hengaaet, siden den forsvandt. Saa maa der efter alt at dømme være fulgt en varmere Periode eller kanske flere med Afbrydelser af koldere. At Klimaet har været mildere heroppe engang, kan vi se nok af Vidnesbyrd om; de store Rødder, som findes i Myrerne, vidner om, at engang har Vidden været dækket af en stor og frodig Skog. Man har regnet ud, at Viddens Middeltemperatur engang har ligget 2° høiere end nu, hvorved Trægrændsen kom til at ligge høiere end Vidden[1]. Hvorlænge det er, siden Skogen forsvandt heroppe, kan Ingen sige. Rødderne i Myren kan antagelig holde sig gjennem Aartusinder. Paa sine Steder findes endnu enkelte forkrøblede Træer, som kan tages som Levninger af en større Skog. Sandsynligvis har Skogens Undergang taget lang Tid, rimeligvis Hundreder af Aar. Temperaturen sank langsomt, og Skogen holdt sig endnu i lang Tid paa enkelte Steder, efterat Temperaturens Aftagen havde sænket Trægrændsen. Der er Intet i Veien for at antage,
- ↑ Se J. Rekstad, Skoggrændsen og Sneliniens større Høide tidligere i det sydlige Norge. Naturen for 1903, S. 65.
