at der endnu i den historiske Tid, for omkring 1000 Aar siden, har vokset Skog paa Vidden, stor og udstrakt Furuskog; ja det kan vel godt være, at Skogen har holdt sig i Dalene og paa de lunere Steder indtil for en 4–500 Aar siden. Men alt dette er kun løse Formodninger; Ingen kan sige noget bestemt.
Et andet Spørgsmaal, som er af endnu større Interesse, er Spørgsmaalet, om Vidden nogensinde har været beboet. Det er en Mening, som oftere har dukket op, og som man finder i dunkle Omrids blandt Folket i gamle Sagn, at engang var Fjeldet beboet. Det er Sagn, som man gjenfinder ogsaa paa mange andre Steder, og som man ikke uden videre tør afvise.
Spor efter Mennesker og deres Liv heroppe findes endnu. Saaledes har man oftere fundet Pilespidser paa fjeldet; det viser, at man i hvert Fald har gaaet paa Jagt her i en Tid, som ligger langt tilbage.
Der findes fremdeles Spor af gamle Tufter, som synes at tyde paa Bebyggelse, og der er dunkle Sagn, som ligeledes synes at tyde i denne Retning. I Ljosodalen indenfor Reinsnos findes en Flade, som synes at vidne om Beboelse og Dyrkning. Stedet ligger forøvrigt ikke høiere, end at det kunde være beboet. Paa Meldestveit under I. Alsaker ligger flere Gravhauge; Stedet maa saaledes tidligere have været beboet, ligesom der ogsaa gaar Sagn herom. Flere saadanne Eksempler kan rimeligvis paavises ogsaa i andre Egne.
Mærkeligst i denne Henseende er dog de Levninger af Dyreben – »Benhauge« –, som findes paa sine Steder paa Vidden, og hvorom W. F. K. Christie har meddelt nogle Oplysninger[1]. Efter ham fandtes der saadanne Hauge af Ben ved Normandslaagen og ved Finsevandene.
- ↑ Se Urda, II, 408.
