Ligeledes fandtes der Spor efter Husetomter, 7–10 Alen lange og 6–8 Alen brede. Spor af runde og ovale Tomter fandtes ligeledes. Benhaugene var fra 11⁄22–31⁄2 Alen høie og havde et Omfang af 25–84 Alen. Jeg har talt med paalidelige og oplyste Mænd i Nutiden, som selv har seet disse Benhauge og har bekræftet, hvad Christie meddeler efter Vilhelm Korens Undersøgelser. Haugene – er det blevet sagt mig – indeholder en saa overordentlig Mængde af Dyreben (og Rensdyrhorn), at det er en Umulighed, at de kan hidrøre fra Skytter- og Veidefolk, som færdedes her kun en enkelt Gang. Det maa have været flere Familier, som gjennem en lang Aarrække har boet her. Christie mener, at det har været Lapper (Finner), som har holdt til her. Denne Mening synes ogsaa »Fjeldfolk«, som færdes paa Vidden, at hylde. Jeg har ialfald hørt den udtalt af oplyste og troværdige Mænd som noget sikkert og givet.
P. A. Munch optog denne Tanke og gav den en videnskabelig Form. Han opstillede den Hypotese, at før Nordmændene trængte ind i Norge nordfra, var Landet beboet af Finner eller Lapper, som drog omkring, især paa Fjeldvidderne, med sine Rensdyr. De var Oldtidens Stenaldersfolk. Han paaberaaber sig som Vidnesbyrd herom Benhaugene og Tufterne paa Vidden. Paa Grund af Munchs store Anseelse blev denne Hypotese ophøiet til gjældende Lære; i mange Aar gjaldt det som en historisk Kjendsgjerning, at Finnerne (Lapperne) var Norges Urindvaanere. Det er imidlertid en Lære, som nu forlængst er forladt.
Antikvar N. Nicolaysen har ogsaa behandlet Spørgsmaalet. I Aarsberetningen for 1857 fra Foreningen til Fortidsminders Bevarelse har han skrevet om Levninger af Norges Urfolk. Han var selv oppe i Finsedalen ved Finsevand og undersøgte Levningerne. Han
