Overflod paa Stedet. Paa ingen af de nævnte Ruter findes nu anden Ved end Dvergbirk (Kise) og Vidjer, og mangesteds er der meget lidet ogsaa af disse Buskvekster at finde. Det synes, som om der paa denne Tid maa været Skog paa Vidden paa sine Steder, og eftersom det hedder, at man til enhver Tid af Aaret kunde finde Brænde, kunde man være tilbøielig til at slutte, at der kanske fandtes fortørkede Furuer, som stod igjen fra en uddød Skog. For enhver Fjeldvandrer er det en velkjendt Sag, at Spørgsmaalet om Brænde er meget vigtigt og vanskeligt. At gjøre op Varme med Løvskog, hugget af Roden, er ingen let Sag, naar man intet har at tænde med. Men finder man en gammel fortørket Furu i Nærheden, er det en let Sag.
Jeg har ovenfor sagt, at de saakaldte »Slæb«, d. e. optraakkede Veie paa Vidden, skriver sig fra en forholdsvis sen Tid. Jeg skal nu nærmere paavise dette. Efter alt at dømme har Færdselen over Vidden i Middelalderen været meget liden; sjelden eller aldrig drog Bygdefolk over Fjeldet. Herfra gjør rimeligvis Eidfjord og Hallingdal nogen Undtagelse, idet sandsynligvis ogsaa i Middelalderen nogen Forbindelse fandt Sted mellem disse to Bygder. Sagnet siger derfor ogsaa, at Eidfjords Befolkning er kommet fra Hallingdal, og dette er ikke utroligt; Folket i Eidfjord har et andet Præg end Haringerne i Almindelighed. At Befolkningen er fra Hallingdal vil vel kun sige, at den er stærkt opblandet fra Hallingdal af. Befolkningen i Eidfjord var imidlertid meget liden, og Forbindelsen med Østlandet var derfor ogsaa kun ringe.
Vi ved temmelig god Besked om, naar den livlige Handelsforbindelse mellem Hardanger og Østlandet opstod. Som bekjendt blev Kongsberg Sølvværk og Bergstaden Kongsberg anlagt i 1624. Der opblomstrede en betydelig Bergværksdrift her, og en Mængde Mennesker nedsatte sig
