Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/121

Denne siden er ikke korrekturlest
115
FRA HARDANGERVIDDENS FORTID.

Hest. En anden Fare, især sent om Høsten, var, at man blev overrasket paa Fjeldet af Styggeveir, Snefog, saa man ikke kunde komme nogen Vei. Ogsaa herom har vi mange Fortællinger, som jeg her forbigaar.

Da det kanske kan interessere enkelte Fjeldvandrere, skal jeg afskrive to Reiseruter over Fjeldet, saaledes som jeg har fundet dem optegnet. Den ene er Telemarksruten og den anden Numedalsruten, og begge har sit Udgangspunkt fra Sørfjordens Østside.

1. Numedalsruten eller Nordmandsslæbet:

Den første Dag fra Sørfjorden til Hallaskar (paa Østsiden af Veig; gammel Hvileplads for Færdselsmændene).

Den anden Dag fra Hallaskar til Bremafot (paa Grændsen mellem Bergenhus og Buskeruds Amt).

Den tredie Dag fra Bremafot til Søkjødnabuane i Numedal, hvorefter man vel havde Bygden for sig.

2. Telemarksruten ser saaledes ud:

Første Dag til Hallaskar, som ovenfor.

Anden Dag til øvre Lakadal.

Tredie Dag til Vollane.

Fjerde Dag til Mjøsstranden.

Denne Rute har saaledes rimeligvis gaaet over Laagen ved Heisankjønnene, fulgt Normandslaagens Østside og bøiet af ved Lakadalsnuten. Kvenno har den rimeligvis passeret ved Hansbu. Hvor de tog ned paa Mjøsstranden, staar her intet om; men vi ved, at man pleiede at komme ned i Rauland.


I denne Forbindelse vil jeg ogsaa nævne en anden Forretning, som var knyttet til Vidden, nemlig Falkefangsten. Falke var som bekjendt meget efterspurgte i sin Tid. og det var derfor mange, som drev Fangst efter dem. Kronens Falkeleier omtales i Lensregnskabet for