til enkelte Tider; den betegner det næste Trin i Udviklingen: Man søgte op paa Fjeldet for at naa i Havnegangene her. Rundt omkring Fjeldmarkens Nord- og Vestrand, mod Kinservikfjorden, Sørfjorden og Oddadalen, ligger eller laa Stølene som en Krands rundt Fjeldet. Enkelte af disse Støler kunde ligge i en Dal eller et Skar i Fjeldmassen og havde en gunstigere Beliggenhed end de andre, hvorfor de kunde holde sig saa meget længere. Saadanne Støler er: Stølene i Grytingdalen, som skjærer op fra Husedalens nedre Del og rimeligvis ogsaa flere. Det tredie Skridt i Udviklingen var, at man forlod Stølene paa eller under Eggen og drog østover eller indover Fjeldet til de store og ypperlige Beitestrækninger, som her findes. Vi ved intet om Tiden, da de to førstnævnte Rækker af Støler optoges; men derimod kan vi med temmelig stor Sikkerhed bestemme Tiden, da de sidstnævnte Støler toges i Brug; for manges Vedkommende kjender vi endog Aaret. I Almindelighed tilhører de Tiden mellem 1660 og 1820; senere er ingen nye Støler paa Vidden optaget; men mange er nedlagt.
Den første Gang, at jeg har fundet Fjeldstøler udtrykkelig omtalt, er i en Aftagsforretning paa Gaarden Hus i 1645, hvoraf Afskrift er indtaget i en Lagtingsdom af 1698. Her omtales, at der »iaar« havde været saa meget Sne tilfjelds, at man ikke kunde komme paa Stølen. Her maa selvfølgelig menes en Fjeldstøl, og da kan det neppe være nogen anden end Gaardens nuværende Støl Grøndal ved Grøno ovenfor Husedalen i en Høide af omkring 1200 M. over Havet. Altsaa er denne Støl optaget før denne Tid. Ved denne Tid flyttede Sognepresten i Kinservik fra Braavoll til Ullensvang. Braavoll maa da have havt Støl i Grytingdalen; senere – omkring 1700 – byttede Presten Stølen i Gryting med Stavalid, som altsaa ogsaa maa være ældre end
