det sidstnævnte Aar. Ullensvang Prestegaard havde tidligere havt Støl paa Fjeldeggen ovenfor Gaarden; nu fik den den omkring 5 Fjeldmil fjernede udmærkede Fjeldstøl Stavalid.
Gaarden Sekse havde sin Støl i Nærheden af det lille Omnkjel-Vatn; den kaldes endnu som før Munkabu, rimeligvis fordi Sekse-Gaardene for den største Del tilhørte Lyse Kloster. Fra Munkabu flyttede Sekses Opsiddere omkring 1650 og tog sig Støl i Solemmedal. De skjænkede Kinserviks Kirke 7 Spand Salt, rimeligvis for at kunne komme lykkelig og vel over Kinso. Disse 7 Spand Salt kaldtes derfor Kinsolaupen. Den findes ikke i Bjørg. Kalvsk., heller ikke i en gammel Jordebog fra 1585, som har tilhørt Bispearkivet, og heller ikke i en Fortegnelse over Kinservik Kirkes Landskyld i Kirkestolen fra 1645. Den nævnes, saavidt jeg har kunnet finde, første Gang i Kirkestolen i 1660; Aaret efter opføres den i Landkommissionens Jordebog af 1661. Stølen er saaledes rimeligvis optaget kort i Forveien. I 1712 førtes der en Sag for Retten mellem Opsidderne paa Sekse om Kinsolaupen, og her ser man, at den ikke var meget gammel.
Omtrent paa samme Tid som Sekse flyttede ogsaa den store Gaard Opedal øst i Fjeldet og tog sin Støl (Finnabu og Langedalen). Sagnet fortæller endnu, hvorledes det gik til. Deres tidligere Støl var Opesjo. Samtidig med Opedal flyttede ogsaa Aarhus østover; de havde tidligere stølet i Nærheden af Opesjo (i Ysjebotnen). Vi har Efterretninger om, naar dette skede. I en vidløftig Sag mellem Opedal og Ullensvang om Stølsbeiterne og Grændserne omkring 1800 oplyste et af Vidnerne, at han havde hørt sin Bedstefar Mathis Frøines (omkr. 1730) fortælle, at Aarhus forlod sin Støl i Ysjebotnen og tog op Gunhildstøl. Manden, som gjorde dette, nævnes ogsaa;
