han levede omkring 1650. Ullensvang flyttede, som før nævnt, til Stavalid omkring 1700. I Tiden mellem 1650 og 1700 synes en Række Støler at være blevet optaget, dog ikke de, som ligger længst inde paa Vidden.
Temmelig nøiagtige Oplysninger om Stølsforholdene paa Vidden findes i Matrikulkommissionens Protokoller af 1723. For hver Gaard omtales ogsaa dens Sæter. Det sees af disse Opgaver, at de fleste af de Støler, som nu kjendes paa Viddens vestlige Del, da var tagne i Brug. Derimod er der endnu ikke kommet Støler i dens midtre Del: Veigdalens øvre Del, Bjoreidalen, Bjønnabotn, Belabotn osv. Saagodtsom alle disse Støler tilhører Ullensvangs Herred; Eidfjord er kun opført med een Støl paa Fjeldet. Eidfjord havde saa rige Beiter nærmere, og Befolkningen var saa tynd, at der endnu ikke var nogen Trang her til større Havnegange.
Det synes, som om der i de nærmest følgende Aar efter 1723 ikke er blevet optaget nogen ny Støl; men i den anden Halvdel af Aarhundredet optages flere Støler, især i Veigdalen, som Fljodal, Hallaskar (?), Frisæter, Olavsdal osv. Olavsdal blev optaget i 1776 af Legreid. I 1809 optoges Aaremot, i 1807 Krokevashallet og Litle-Os, i 1808 Bjønnabotnen, i 1820 Hansbu. Her er det navnlig af Interesse at lægge Mærke til, hvorledes man optog Stølene. Dette skede ved »Udraab« til Tinge. Og det hedder da almindelig, at Vedkommende tog Støl i Kongens Alminning. Jeg skal kun anføre en saadan Forretning fra 1811 vedkommende Lille Olavsdal. Det hedder her: »– – At de ingen ringeste Ret har til ermeldte Dalføre Lille Olavsdal, men at samme som de øvrige omhandlede Strækninger, dem ingen kan tilegne sig »er hans Majestæts Alminning tilhørende: – – – – – og da ingen af den tilstedeværende talrige Almue
