at universitetssagen var kommen ind i ny gjænge og nu tilslut ført frem til seir. Og prinsen var som det danske Kunstakademis præses allerede paa dette tidspunkt kommet i forbindelse med den.
Selskabet for Norges Vel havde under sine talrige bestræbelser for paa alle maader at fremme det forkomne lands aandelige og især dets materielle interesser ogsaa havt sin opmerksomhed henvendt paa forbedring af haandværksstandens uddannelse. I selskabets love § 2 B angives som »Gjenstandene for dets Bestræbelser i ekonomisk Henseende: at befordre Agerdyrkning, Fædrift, Huus-, Konst-, Manufactur- og Fabrik-Flid samt paa enhver anden Maade at bidrage til en rigtig Benyttelse af Landets naturlige Fordeele – og til Afhjælpning af dets Savn«.
Det staar derfor i fuld overensstemmelse med selskabets plan, naar der i dets organ »Budstikken«, bd. 2 (s. 201), tillægsblad for 30te Aug. 1810 under »Foreløbige Efterretninger meddeles: »Blandt de Forslag, som ere indgivne til Directionen, er ogsaa et af Hr. Grosserer og Borger Capitaine L. Mariboe, der angaar Oprettelsen af Tegneskoler i Norges større Kiøbstæder. Hr. Mariboe tilbyder selv 500 Rdlr. strax og 50 Rdlr. aarlig som Bidrag til en saadan Tegneskoles Underhold i Christiania. Directionen har i denne Anledning under 20de Juni sidstleden udnævnt en combineret Committee, bestaaende af D’Hrr. Oberste Sejersted, Oberstl. Hegermann, Secretaire Schandorff og Hr. Grosserer L. Mariboe, der ere anmodede om saavel nøiere at bedømme og overveie det indgivne Forslag som og at udkaste en fuldstændig Plan til en saadan Skole samt at gjøre Overslag over Omkostningerne ved samme.«
At en saadan skole er kommen istand omkring dette tidspunkt, har hidtil vel ingenlunde været ukjendt. Prof.
