pengebidrag. Den »stod ikke under Selskabets Bestyrelse eller allene blev underholdt af det, men skyldte sin Tilværelse et Sammenskud af enkelte Personer, ihvorvel Selskabet baade ved Pengebidrag og ved at skjænke Skolen en Samling af Præmietegninger fra Kunst-Academiet i Kjøbenhavn bar bidraget«[1] til dens underholdning.
Den af selskabet under 20de Juni 1810 nedsatte komitte til udarbeidelse af plan for den nye skole – bestaaende af Mariboe, Hegermann, Schandorff og Sejersted, der sikkert med rette ansaaes for de i slige sager mest interesserede og sagkyndige blandt datidens Christianiaborgere – havde 25de Marts 1811 sit forslag færdigt[2]. Det er efter dette udkast, som senere blev skolens grundlov, klart, at den hele institution har været anlagt efter mønster af akademiet i København. Ogsaa dette var jo nemlig efter en gjennemgribende omlægning af sin virksomhed i 1771 gaaet over til at være en skole for haandværk i ligesaa høi grad som for fri kunst. Og den nye norske tegneskoles formaal var først og fremst at hæve det norske haandværk ved at give svendene og drengene en systematisk undervisning i elementær tegning, hvad de hidtil havde savnet, – sætte dem istand til at arbeide med en paa forhaand af dem selv udarbeidet plantegning for øie, ikke paa maafaa som hidtil. –
Undervisningen skulde – ifølge planen – foregaa i to klasser under hver sin lærer, den ene med frihaandstegning som undervisningsfag, herunder indbefattet figur, landskabs-, blomster- samt ornaments-tegning, den anden med fagene architektur-, perspektiv-, maskin- og møbel-
