tegning samt den til architekturen nødvendige ornamenttegning.
Da institutet først og fremst havde taget sigte paa at uddanne »Subjecter af Haandværksstanden«, skulde svende og drenge have fri undervisning. Men man havde ogsaa sin opmerksomhed henvendt paa andre, antagelig da særlig amatører i tegne- og malerkunsten for dens egen skyld. Egentlige kunstnere har der i datidens Christiania været meget ringe grund til at vente sig noget besøg af[1]. For slige »Subjecter udenfor Haandværksstanden« var der adgang mod erlæggelse af 25 Rdlr. aarlig »indtil videre, – for dem, som ikke magtede denne betaling, lovede man at holde 8 à 10 pladse aabne. Aldersgrænsen nedad var for haandværkeren 14, for andre 12 aar, og ingen maatte optages »uden at kunne skrive eller i det mindste læse inden i en Bog«.
Undervisningen foregik alle hverdages eftermiddag kl. 5–7, mandag, onsdag og fredag for haandværkere, tirsdag, torsdag og lørdag for de øvrige. Skolen skaffede gratis de fleste tegnematerialier, undtagen til de betalende elever. Ligesaa var »Mønstere« – modeller, kobbere, tegninger – altid gratis.
Bestyrelsen skulde udnævnes af »Selskabet for Norges Vel’s« direktion og bestaa af 6 medlemmer, »hvoraf 3 vælges iblandt Byens agtværdige og i Tegning kyndige Haandværksmestere, som dertil maatte være at formaae. De øvrige trende vælges iblandt de indenbyes Medlemmer af det Kongl. Selskab, der have Indsigt i og Smag for Tegnekonsten«.
- ↑ Den første og paa lang tid den eneste kunstner af nogen betydning, som vides at være udgaaet fra Christiania, portrætmaleren kaptein Jacob Munch opholdt sig i disse aar (1804–1814) med offentligt stipendium paa studiereise i udlandet.
