Selskabets direktion ansatte videre efter bestyrelsens
forslag de to lærere, hver med en løn af 400 rdlr. aarlig.
Før sin ansættelse var de forpligtet til at aflægge »praktiske
Prøver paa deres Kyndighed i Konsten samt en Plan
til Underviisnings-Methoden:«. Af læreren i frihaandsklassen
kunde saaledes kræves »en Tegning efter en nøgen
levende Figur, et Landskab og Blomster i Couleur«, – af
læreren i architekturklassen »Grundtegning, Gjennemsnit
og Façade af en Bygning samt af en sammensat Maskine:.
Lærerne kunde fratræde sin post efter et fjerdingaars
varsel, hvorimod de, i tilfælde det befandtes nødvendig,
uden nogensomhelst frist kunde afskediges af direktionen.
Bestyrelsen havde at føre regnskaber, ved hvert aars slutning
indsende dem til direktionen og anskaffe alle tegnerekvisita
»med muligste Oekonomie«. Den udstedte alle
instruktioner for lærere og elever og havde overopsynet
med undervisningen, forpligtes endog til »vexelviis at besøge
Institutet under Læretimerne«, saaledes at haandværksstandens
repræsentanter kontrollerer de tre haandværkeraftner,
de andre forresten.
Det synes efter dette klart, at det virkelig har været en slags elementær kunstskole, man har søgt at faa istand. Man dristede sig til at sigte en liden smule udover haand- værkernes niveau. Det halve timetal var jo forbeholdt ikke-haandværkere.
At saa virkelig har været tilfælde, synes endyderligere at fremgaa af en bestemmelse, som utvilsomt er optaget efter direkte forbillede af de guld- og sølv-medaille-»Concurser«, som blev afholdt ved Akademiet i København, og de dermed forbundne aarlige udstillinger af elevarbeiderne, hvor præmierne uddeltes af Akademiets fyrstelige præses. I § 11 siges nemlig: »For at opmuntre Eleverne, bliver eengang om Aaret deres Arbeider offentligen
