foreviste og bedømte i Directionens Nærværelse. De Elever, der af Lærerne og Bestyrerne ansees at have udmerket sig ved Flid og Talent, meddeles af det Kongl. Selskab ved dets Præses eller i hans Fraværelse af Vice-Præses smaae Præmier, bestaaende i Sølv-Medailler. Eleverne i og udenfor Haandværksstanden have lige Adgang til disse Præmier.« – Endelig indeholder lovenes sidste § følgende: »For at forebygge de Forsømmelser, der kunne finde Sted af de Elever, der henhøre til Haandværksstanden, enten formedelst egen Ligegyldighed, eller ved Hindringer, deres Mestere maatte kunne lægge i Veien for dem, foreslaaes: At Directionen indgiver allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt Kongen om, 1) At efter 3 Aar at regne fra Institutets Oprettelse, ingen Svend antages til Mester i Christiania, uden at han er forsynet med Institut-Bestyrernes Attest, der viser, at han med Flid og Opmerksomhed har besøgt Læretimerne i Tegne-Institutet i en Tid af 2 Aar i det mindste som Dreng og Svend. 2) At efter 1 Aar fra Institutets Oprettelse at regne, ingen Dreng antages til Svend, med mindre han har en lignende Attest for et Tidsrum af 1 Aar i det mindste.« Derpaa følger specifikation af, hvilke laug bestemmelsen mentes at burde ramme.
Denne § 12 tør vel siges at berøre kjærnepunktet i skolens virksomhed. Det var ogsaa her, der mødte den de største vanskeligheder.
Direktionen bifaldt straks alle planens §§, som altsaa ni blev skolens grundlov, dog netop med undtagelse af § 12, idet direktionen fandt, at denne indeholdt »Forslag til et Tvangsmiddel, der ei var overensstemmende med den Frihed, ethvert Individ af denne Borger-Classe bør nyde; som Følge af denne Formening skulde hiin § bortfalde«. I alle tilfælde vilde den ikke foretage et saavidt radikalt
