Udbredelsen af denne ligesaa nyttige som skiønne Kunst«[1]. Med henblik paa denne korrespondance og paa den derefter følgende ovenfor berørte festlighed 11te December 1811 i anledning af det norske universitets stiftelse kunde akademiet ved sin sædvanlige – endnu altid feirede – stiftelsesfest 31te Marts 1812 i aarsberetningen bl. a. hævde, at det forløbne aar havde været et af de allermest betydningsfulde i dets virksomhed: »– – Under saadan Forvaltning og Styrelse, hvad Under, om Academiet vinder i offentlig Agtelse? Om det nu hyppigere end tilforn raadføres? saaledes som vore Brødre, de Norske, nyeligen raadførte sig med det, da Selskabet for Norges Vel blandt sine fleere Bestræbelser ogsaa havde henvendt sin Opmerksomhed til Tegnekunstens større Udbredelse i Norge. Lykkeligviis saae Academiet sig istand til at bortrydde een af de Hindringer, som modsatte sig Fuldbyrdelsen af et saa priseligt Anlæg. Med en til Hensigten passende Samling af Ornament-, Friehaands-, Model-, og Bygningstegninger ilede det til Hjælp, og Hjælpen var velkommen. Denne Agtelse hos andre kommer deraf, at vi agte os selv. Vor Virkekreds er stor; den begriber (sic) jo Kunsterne, og hvo maalte disses Veie og Udstrækning? Denne Sandhed beseglede De, vor Ypperste, da De med den Myndighed, som dette Forsæde giver, fremstod og tolkede Deres Academie’s Følelser ved Oprettelsen af et norsk Universitet. Da stadfæstedes Academiets Værdighed, da følte vi os større, da, da blev Gratiernes Tieneste os vigtig og dyrebar. – –«[2]
Selvfølgelig har ved skolens planlæggelse i alt væsentligt hensynet til haandværkernes uddannelse været det afgjørende. Den adgang, som ved lovene var aabnet og-
