saa »Subjecter udenfor Haandværksstanden« til at deltage i undervisningen, er visselig i meget ringe grad blevet benyttet. Selve akademiet i København, der tjente som mønster for det nye anlæg, var paa dette tidspunkt sunket ned til at blive en halvveis haandværksskole.
Akademiet var stiftet aar 1700 og fik efter længere tids løse og halvt private ordninger sin første egentlige fundats 31te Marts 1754. Ifølge denne var »Det Kongelig danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn« en statsinstitution til fremme af maler-, billedhugger- og bygnings- samt af kobberstikkunst, altsaa en skole for den frie kunst.
Imidlertid var i September 1770 Struensee kommen til magten. Blandt hans mange stort anlagte planer var ogsaa den at hæve det danske haandværk. Herigjennem blev ogsaa akademiet gjort til gjenstand for hans reformiver. Overensstemmende med rationalismens og det oplyste enevældes filantropiske tænkesæt, under paavirkning af den noget fladbundede lykke- og nytte-moral, som mere saa sit maal i godernes udbredelse til det størst mulige antal end i deres fylde i hvert enkelt tilfælde, omskabtes saa akademiet ved en af de sædvanlige kabinetsordre fra et institut for fri kunst til en halv haandværksskole[1].
- ↑ Meldahl og Johansen, s. 77 flgg. Den tankegang, udfra hvilken Struensee handlede, faar et karakteristisk udtryk i et bevaret aktstykke, der antages at hidhøre fra hans egen haand. Det er citeret i J. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg. Kbhvn. 1860. S. 149: »L’Académie est utile à l’Etat et aux Finances du Roi; aux derniers parce qu’elle forme des Artistes dans la nation, qui seront moins chers que les étrangers, à l’Etat, parce que les élèves qui n’arrivent point à l’excellence, repandent dans les différens métiers et fabriques l’agrément et le goût, surtout si
