Det blev nu – ifølge det nye reglement af 21de
Juni 1771, afdeling III, art. 1 – tilladt enhversomhelst
uden betaling at lade sig undervise ved akademiet, og
videre udtales: »Paa det og den gode Smag og de rigtige
Grundsætninger i Tegning, ikke alleene iblandt Konstnere
men endog iblandt Haandværkere, som udkræve
Kundskab i Tegning, kunde vorde udbredet, ville Vi, at
alle i Vores Kongelig ResidentzStad værende Professionister
og Haandværkere, som ikke kand undvære Tegning,
skal tilholde deres Lærlinge flittig at besøge Academiet«.
I overensstemmelse hermed bestemtes endelig (art. 3), at »til saameget des meere at befordre den gode Smag« enhver som vilde nedsætte sig i København som mester i noget haandværk af ovennævnte art, forinden maa »forelegge Academiet Ridset af deres Mesterstykke, og endelig Mester-Stykket selv til Approbation, som skriftlig og uden Betaling af Academiet skal meddeles dem og derhen sees, at nyttige og ingen kostbare Stykker bliver forfærdigede«. Det forbødes magistraten at tillade nogen haandværker, som ikke kunde forevise saadan attest fra akademiet, at indskrives i lauget som mester.
Det er let forstaaeligt, at en saa radikal forandring til en begyndelse maatte medføre mange og store vanskeligheder fraseet de strængt øgede krav til akademiets kræfter og den plumpe og støiende tone, som disse ban-
à l’avenir on dirige leurs études vers ce but. – – – Il n’est guéres probable, qu’il y aura à la fois douze artistes éminens dans ce pays, et ils seroient de trop. – – –« Karakteristisk og fornøielig er ogsaa en optegnelse af enkedronning Juliane Marie: »Vi har et Konstacademie; det er anstændigt at have Konster; og vi have ledet vores hen til at danne og[saa] gode Haandværkere, og det [er] sær vigtigt«. (Citeret efter Meldahl og Johansen, S. 85).
