Imidlertid var skolen traadt i virksomhed i de første
maaneder af aaret 1812.
Først henimod et aars tid senere spores en lignende aktion, som muligens staar i forbindelse hermed, idet Kammerherre Rosenkrantz i møde 25de August 1812 i Selskabet for Norges Vel’s Klasse for Industri, Kunstflid o. s. v. fremlagde en forestilling til Statholderen »om at faae bevirket en Lov, der paalagde enhver Haandværker at gjøre en paalidelig Prøve paa hans Duelighed førend han blev Svend eller Mester«[1]. Det er utvilsomt dette forslag, som med indskrænkning til kun at gjælde mesterstykket sees at være nedsendt til cancelliet. Deri foreslaaes nedsat kontrolkommissioner i Norges kjøbstæder bestaaende af »Magistratens og Borgerskabets Repræsentantere«, som i sin dom ikke skulde være bundne af »Laugs-Artikler eller Laugs-Former, hvor Laug ikke allerede ere etablerede i det Haandværk, i hvilket Borgerskab søges«[2]. – Andragendet blev af cancelliet oversendt akademiet til udtalelse, men sagen sees ikke foreløbig at være fremmet videre[3].
- ↑ Ifølge en haandskreven »Udsigt over Classens Forhandlinger« Februar 1810–December 1813 i selskabets archiv (pakke 1814–1818).
- ↑ Skr. fra cancelliet til akademiet af 17de October 1812.
- ↑ Ved Plakat af 26de mai 1812 havde kongen for Københavns vedkommende paabudt en kommission bestaaende af en lovkyndig magistratsperson, et medlem af akademiets bestyrelse og vedkommende laugs oldermand at paadømme ogsaa haandværkernes svendestykker, medens Akademiet hidtil – ved fundatsen af 1771 – kun var paalagt at afgive dom om mesterstykkerne. [Skr. til cancelliet af 6te October 1812 i akademiets copibog]. Da nu cancelliet oversendte akademiet til udtalelse ovenfor citerede norske andragende, svarede akademiet, at det fandt, at hvad der i plakaten var bestemt for Københavns
