Midten af 1880-Aarene skulde have aflagt et Besøg ved Alteret. Men hvem dette kan have været, og hvorvidt han derom har givet nogen Beretning, er mig ubekjendt.
I flere Aar har jeg havt til Hensigt at aflægge et Besøg oppe under Alterhø. Men der er altid kommet en eller anden Hindring i Veien, saaledes at jeg først i afvigte Sommer 1906 fik den længe ønskede Anledning. Om Aftenen den 3die August kom jeg til Stueflaaten og saa allerede paa Landeveien fra Mølmen og derhen Alterhøen rage op. Den er et mægtigt Fjeld (henimod 1500 m.), som hæver sig op af et lavere Plateau, der igjen danner Romsdalens Begrænsning, og som bærer Navn af Borja. Dette Fjeld kan ogsaa meget vel sammenlignes med en gammel Borg, med de bratte Vægge, der tager sig ud som Bastion og Runddele. Oventil synes den at være flad, kanske svagt bølgeformet. I Fortiden maa den have været et søgt Jagtfelt, idet der, efter hvad der blev mig opgivet, skal være adskillige Dyregrave deroppe.
Paa Stueflaaten lykkedes det at træffe en yngre Mand, der for nogle Aar siden havde været ved Alteret og nu mente, at han paa ny skulde kunne tage sig frem dertil. Af ham fik jeg først den Oplysning, at Alteret ikke stod paa Toppen af Alterhø, men paa Vestsiden af dette Fjeld, nede i en Dal. Denne Dal gaar helt rundt Borja og Alterhø og befares ikke sjelden. Fra Stueflaaten kan den følges efter Ulvaaen, forbi Gaarde og Sætre helt op til Vandskillet, hvorfra den bøier af imod Vermaaens Dalføre og der synker ned i Romsdalen ved Sletta og Ormem. Tæt ved Ulvaaen ligger Kabben, der snart har været Sæter, snart skal have været Fjeldgaard. I selve Raaket op til Alterhø ligger Furuhol, som øverste Sæter. Fra denne er der ingen særdeles lang Afstand frem til Alteret.
Med min Fører drog jeg om Morgenen den 4de August fra Stueflaaten ned til Sletta, passerede der Broen
