sluttet. Den bærende tanke havde levedygtighed. Eftertiden hævede dens arv.
Ludvig Mariboe’s oprindelige forslag til tegneskolers oprettelse (vaaren 1810) gjaldt ikke bare Christiania men alle »Norges større Kiøbstæder«, det vil da sige stiftstederne. I den korrespondance, direktionen for Selskabet for Norges Vel førte med de forskjellige danske myndigheder – dels med cancelliet, dels med akademiet – havde man ogsaa som ovenfor bemerket stadig havt for øie muligheden af en oprettelse af lignende anstalter i andre norske byer, hvad der da ogsaa fik udtryk i den kgl. resolution af 11te Mai 1813. Det er kanske netop dette, som er det største ved tanken, at den tager sigte paa det hele land.
Alligevel indeholder Selskabet f. N.s V.s archiv ligesaalidt som »Budstikken«, der ellers bringer detalierede efterretninger fra selskabets filialer – sogneselskaber og distriktskommissioner – landet rundt ikke et ord om nogen saadan skole udenfor Christiania undtagen paa et eneste sted, nemlig paa Frederikshald. Den nævnes derimod flere gange. – Vistnok gjordes der forskjellige forsøg paa at ophjælpe haandværket. Saaledes korresponderede direktionen med distriktskommissionerne i stiftstederne om oprettelse af »Skoler for Naturvidenskaben og Technologien« nærmest med hensyn paa haandværkernes tarv[1]. Det ser ud til, at der i Christiania ogsaa har været oprettet søndagsskoler til hanndværkets fremme[2].
