Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/152

Denne siden er ikke korrekturlest
146
CARL WILLE SCHNITLER.


Det er paa den anden side ikke klart, hvad bestyrelsen sigter til med de flere gange omtalte »allerede existerende« tegneskoler. Kanske har der været søndagsskoler ogsaa i andre byer. Dokumenterne oplyser intet.

Men af egentlige tegneskoler har det tydeligvis ikke ladet sig gjøre at faa andre oprettet udenbys end netop den paa Frederikshald. Og naar denne ene er kommen istand, skyldes det sikkert overveiende en enkelt fremmed mands initiativ, som gjennem en lang aarrække skulde komme til at spille en vis rolle i det unge Norges høist beskedne kunstliv. Denne mand var maleren og kobberstikkeren Heinrich August Grosch[1].

I det brev (af 31te Mai 1811), hvori Prins Christian Frederik som præses, paa akademiets vegne besvarer Selskabet f. N.s V.s begjæring om mønstertegninger, lover han at sende disse op til Christiania med landskabsmaler Grosch. Denne kom til Norge i løbet af sommeren 1811 (efter 31te Mai) for at male norske motiver, som han dels efter bestilling skulde benytte til dekoration af det efter branden 1794 nyopførte Christiansborg slot, dels til udgivelse af en »voyage pittoresque« i farvede kobberstik

  1. H. A. Grosch, født i Lübeck 26de Febr. 1763, var tysker af fødsel, kom til Kbhvn. for at uddanne sig til kunstner ca. 1782. Gik flere aar paa akademiet, søgte at slaa sig igjennem ved forskjellig slags kunstnerisk virksomhed, saaledes ved at male panoramaer med norske motiver. I disse ungdomsaar ved akademiet havde han lært Thorvaldsen at kjende, og hele sit triste liv igjennem vedblev han med stolthed at se op til og værne om dette ungdomsbekjendtskab med datidens berømteste europæiske kunstner. Saa sent som op i 1830-aarene sender han breve til Thorvaldsen, opfrisker fælles ungdomsminder og benytter anledningen til at berette om sit beskedne livsløb oppe i den unge hovedstads pinagtige forhold. Disse breve er i det følgende benyttet. Grosch døde 6te Juli 1843 i Christiania.