som fortsættelse af de danske malere Pauelsens og Lorentzens bekjendte serie fra Norge, som forhen var stukket af Grosch og Haas. Endelig skulde han samle motiver til fortsættelse af en panoramarække fra Norge, som han havde begyndt at stille i København. Smagen for den vilde natur var netop oppe paa denne tid ved siden af bestræbelserne mod et realistisk gjennembrud i kunsten, og Groseh nærede selv – som han siger – »Længsel efter at see Fieldegne«[1].
Oprindelig har derfor hans hensigt sikkert været at reise ned igjen til København efter endt studiereise. Men efterhaanden har vel planer modnedes hos ham om at slaa sig ned heroppe for at søge et bedre erhverv her end i København[2]. Denne mand havde nemlig altid været og vedblev hele sit liv igjennem at være i økonomiske vanskeligheder, og umuligheden af at opdrive reisepenge var det da ogsaa, som holdt ham definitivt tilbage i Norge efter 1814, da Frederik VI aabnede alle i Norge bosatte danske adgang til at vende hjem. Allerede før sin opreise havde han drevet underhandlinger med Selsk. f. N.s V.s
- ↑ Brev til Thorvaldsen af 3die Juli 1836 i Thorvaldsens Museums archv, cfr. ogsaa Andreas Aubert: Den første norske Kunstudstilling i Kristiania og Professor Dahl (Skillings-Magazin 1891, s. 527).
- ↑ Grosch siger i brevet til Thorvaldsen af 3die Juli 1836, at han forinden [Afreisen] havde den Glæde af Academiets Præses Christian Frederik at modtage en udsøgt vakker Samling til at sende hid, af Hoveder, – Figurer, – og architektoniske Tegninger til at begrunde en Tegneskole med – –«. Men dette er uden tvil – efter alt det foregaaende – de tegnemønstre, som var lovet skolen i Christiania. Naar A. Aubert i Skillings-Magazin 1891, s. 527 opfatter dette, som om Grosch allerede ved sin afreise selv havde til hensigt at oprette en tegneskole i Christiania, saa beror dette sikkert kun paa, at Aubert ikke har kjendt hele den foregaaende korrespondance.
