arv[1]. Grosch virkede som lærer ved den nye Tegne- og
Kunstskole i Christiania fra dens oprettelse indtil 1840.
Selvfølgelig var denne tegneskolebevægelse – som gjentagende paapegt – i første række fremgaaet af rent praktiske krav. Søger man paa den anden side at afvinde foreteelsen noget værd som tidsbillede, prøver man at se den ikke løsrevet, men i dens sammenhæng med tidsalderens almene strømninger, turde der maaske være grund til at betragte den som et fattigt norsk udslag af en almen-europæisk bevægelse, som netop i det 18de aarhundredes sidste halvdel havde kulmineret i manien for at anlægge kunst-akademier. Som udtryk for de absolutistiske fyrsters magt- og pragt-syge gik den lig en farsot over landene. I løbet af henved 30 aar, mellem 1752 og 1781 stiftedes fra nyt af eller reorganiseredes mindst 18 akademier fra den ene ende af Europa til den anden, – en bestræbelse som for kunsten selv havde de mest skjæbnesvangre følger.
I vor nærhed fandtes saaledes akademiet i København, hvis historie før er berørt, og akademiet i Stockholm, stiftet 1735, reorganiseret 1768.
Visselig har stifterne af skolen i Christiania aldrig nogensinde taget navnet akademi forfængelig om sit eget foretagende. Men den samme tanke om kunsten som den »skjønne og nyttige videnskab«, der helt og holdent kunde meddeles i en skole, synes bevidst eller ubevidst at have ligget bagom.
- ↑ Skr. af 30te Nov. 1818 i Kgl. Kunst- og Haandværksskoles copibog til bestyrelsen for »den forhenværende Tegneskole paa Frederikshald«. Cfr. ogsaa. Groschs brev til Thorvaldsen af 3die Juli 1836.
